Ernæringsassistentelev
Hos os er der plads til at være elev. Vi lægger stor vægt på at møde eleven hvor eleven er. Vi har plads til alle der deler den samme passion for mad som os.
Vi bruger ikke skemalagte planer som er ens for alle elever. Vi planlægger individuelt ud fra hvor eleven er.
Vi er en mellem størrelse arbejdsplads og har derfor et nært kendskab til hinanden og alle har stor interesse i at hjælpe vores elever til at dygtiggøre sig.
Så Assens Madservice er måske en læreplads for dig?
Hvad vil vi give dig
Som Ernæringsassistentelev i Assens Madservice får du en særlig læreplads, hvor vi giver plads til dine behov. Vi mener ikke vi kan putte folk i kasser, så de passer ind. Vi mener og arbejder efter, at vi bygger kasserne, så de passer til vores elever.
Vi har plads til dig uanset alder og nationalitet. Vi giver voksenløn til elever over 25 år.
Hos os får du en personlig og engageret Oplæringsvejleder som har tid til dig, når du har behov for en snak.
Din leder er en stor del af din uddannelse og I arbejder tæt sammen omkring din uddannelse.
Vi bestræber os på, at når vores elever kommer hjem fra skole og starter i oplæring igen, så holder vi morgenpause sammen Oplæringsvejleder, Leder og elev. På den måde kan vi høre hvordan det gik på skolen og lægge planer for den kommende oplæring.
Opgaver
Under uddannelsen og i din oplæring i Assens Madservice, har du løbende opgavedage, hvor du enten arbejder med udleverede opgaver omkring Madservice eller laver små individuelle projekter. Nogle af de projekter vores elever laver eller har lavet er eksempelvis:
- tilrettelægger og udfører jule- og påske hilsen til borgere i eget hjem
- udvikler opskrift og metodik på hjemmelavet rødkål
- udvikler metodik på gratinrugbrød
- udvikler opskrift og metodik på hjemmelavet kirsebærsauce
Vi er altid opmærksom på, om vi har nogle udviklings opgaver og vi overdrager dem trygt til vores elever som projekter.
Som elev hos os, får du også mulighed for;
- at deltage i Egenkontrols møde med vores Egenkontrols konsulent, Produktionsansvarlig og den eller de medarbejdere der er Egenkontrols ambassadører
- at deltage når vi fra Assens Madservice deltager på Seniorlivsstil messer rundt om i Assens Kommune, hvor vi præsenterer vores tilbud
- at deltage ved Studiecafeer når Produktionsansvarlig tager ud og holder oplæg omkring mad og ernæring for SOSU assistenter og hjælpere
- afholde en uges emneuge, hvor du selv vælger emnet
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om en elevplads i Assens Madservice og hvordan du evt. søger, er du velkommen til at kontakte Leder af Madservice Line Hansen, på tlf. 64 74 71 74 eller send en mail og du vil få svar samme dag linha@assens.dk
Line Hansen
Jeg håber at høre fra dig!
Ring eller skriv til mig på 64 74 71 74 eller linha@assens.dk
Hvad siger eleverne om Assens Madservice?
I Assens Madservice er der tid til at være elev.
Det er ok at lave fejl og der er tiden til det.
Jeg har fri samtlige helligdage og weekender.
Simon Ernæringsassistentelev i Assens Madservice
MARILOU BRÆNDER FOR GOD MAD TIL DE ÆLDRE💪
Hun har arbejdet som afrydder, sælger i et stormagasin og med rengøring. Men nu er Marilou Westh godt på vej til at få en uddannelse som ernæringsassistent. Og lige for tiden er hun i elevforløb hos Assens Madservice. 🍲
-Det er vigtigt for mig at have en uddannelse. Ikke mindst i forhold til at kunne føle mig godt integreret i det danske samfund, fortæller hun smilende, mens hun ifører sig det obligatoriske hårnet. 👩🍳
Marilou er dansk gift men født og opvokset i Filippinerne. Her arbejdede hendes mor i catering-branchen, og Marilou var ikke meget mere end syv år, da hun fik sit første sommerferiejob.
-Hver sommer arbejdede jeg med at rydde borde af på en restaurant for at få lommepenge til tøj. Min mor arbejdede i køkkenet med at lave mad, så man kan godt sige, at jeg går i hendes fodspor.👣
Hos Assens Madservice lærer Marilou om alle aspekter af at sammensætte måltider til kommunens primært ældre borgere. Mad, der skal være både sund, indbydende, genkendelig, velsmagende og bæredygtig.
-Det er utroligt spændende at lære om, hvad god ernæring er for de ældre. Jeg håber, at jeg kan få lov til at give de ting, jeg lærer her, videre til plejehjem i Filippinerne, når jeg er der på ferie. På Filippinerne får de ældre på plejehjem ikke god ernæring. Men med den rette viden, ville personalet måske kunne få mere sundhed ud af de ressourcer, de har til rådighed, lyder ambitionen fra den dygtige ernæringsassistentelev. 🤩
Uddannelsen til ernæringsassistent tager 2½ år + 20 ugers grundforløb og veksler mellem praktik og skoleophold.